Kon Richard og Dronning Marianne 2009 Arkiv

Dragør er en perle for første dobbeltmonark »kong Richard«, at hans motto skal være »Dragør – min perle«.

Søndagens fugleskydning på Dragør Fort endte med, at Dragør Borgerlige Skyttelag som fuglekonge fik Richard Barth, der tidligere har været fuglekonge i Borgerforeningen og dermed – som lokalhistorikeren Dines Bogø fremhævede – blev den første dobbeltmonark i skytternes verden.

Det var et skud fra den tidligere generalsekretær, æresoldermand Per Nyhuus, der gav fuglen sin bekomst, og han blev dermed kronprins og fik den sidste kokarde, han manglede i vidnesbyrdene om mange års indsats.

Fuglen fik sin bekomst tidligere end nogen sinde. Allerede kl. 15.45 skød Per Nyhuus brystpladen ned, så statsminister Gunnar A. Jensen kunne udråbe det nye kongepar, så snart serieskydningen også var nået til vejs ende.

Det blev en dag i det flotteste sommervejr, og Værløse Garden, som kong Kurt Christensen havde mobiliseret i respekt for sin fortid som instruktør på den nu nedlagte Flyvestation Værløse, gik i strålende solskin i spidsen for skytternes march gennem byen, efter at nye riddere var udnævnt, der var slået traditionelle søm i fanen, og statsministeren havde takket æresridder Jens Kaare Klausen for at have doneret tre nye paradegeværer.

Nye storkorsriddere blev Søren Andersen, Krudtårnsvej, Thomas Drackmann, Hillerød, Finn Kristensen, D.B. Dirchens Allé, Flemming Larsen, Kongevejen og Anders Hjorth, Sundby.

Skydningen blev afbrudt af den vanlige muntre kost på Dragør Strandhotel, hvor borgmester og havnefoged var gæster. Borgmester Allan Holst kvitterede med en veloplagt tale, hvor han sluttede med at udtrykke håb om, at kommunalvalg ikke vil afskære ham fra at blive gæst næste år.

På Beghuset lod eksdronninger og skytternes kvindelige ledsagere sig vederkvæge og underholde under forsæde af »dronning Tove«.

Rekordflittig var statsministeren klar til at meddele resultatet af såvel fugleskydningen som den sideløbende serieskydning. Resultatet af serieskydningen blev, at Kim Irmow vandt, medens Erling Brodersen og Lars Brandt blev henholdsvis nummer to og tre.

Hvad fuglen angår, så blev de enkelte dele skudt ned som følger: Kronen, Richard Barth, Ringen, Carsten Aarosin, Halsen, Axel Hejholt, venstre vinge, Louis Jensen, Højre vinge, Dines Bogø, Halen, Brian Hansen og Brystet af Per Nyhuus.

Sluttelig proklamerede den nyudråbte »kong Richard«, at hans motto skal være »Dragør – min perle«.

Tags:

--