Da jeg i 1963 kom til Dragør befandt jeg mig pludselig i en ny verden, hvor alle tilsyneladende kendte hinanden. En noget uvant situation i forhold til mine første 18 år i Gentofte..
Nu blev der talt om lokale handlende, som at alle i selskabet kendte. Den og den var nu blevet gift, og det hus, du ved nok, neden i gaden var nu blevet solgt til en københavner eller en anden tilflytter.
Når jeg dengang spillede kort hos slagtermester Chr. Weber, min senere svigerfar, var det ofte med bl.a. hotelejer Dehlsen og gårdejer Zibrandtsen fra Fælledvej.

I dag kan det ærgre mig lidt, at jeg dengang ikke interesserede mig nok for Sydamagers historie. Uden tvivl kunne mange ting, der i dag skal bruges meget tid på at finde oplysninger om, havde været afklaret dengang med et enkelt spørgsmål.
Senere da jeg talte med kommunens lokalarkivar Svend Jans sagde han tit, at det jeg talte om var ting, som "alle jo stadig kendte". Men det var godt nok, at nogen ville interessere sig for det emne, da det jo engang også blev historie.
Mine senere samtaler med "lokale" og fraflyttede "lokale" blev fra 1988 til artikler i Dragør Nyt og til en serie lokalhistoriske skrifter.
Dragør Borgerforening stiftede jeg nærmere bekendtskab til for en del år siden. At borgerforeningen og Dragør borgerlige Skyttelag har en fælles forhistorie er først rigtig gået op for mig, da jeg begyndte at kigge nærmere på skyttelagets spændende nu næsten 70 årige historie.
En stor tak til alle de medlemmer af Dragør borgerlige Skyttelag og andre uden hvis hjælp det ikke havde været muligt at skrive denne del af Dragørs historie.